Foråret er begyndt godt! Solen skinner, der er lidt varme i luften, både og havn shines op og mange gør sig tanker om, hvor turen går hen til sommer. Dejlig tid!
Den ordinære Generalforsamling er vel overstået. Der var godt fremmøde af et halvt hundrede medlemmer, god stemning og lyst til at kommentere på de fremlagte forslag.
De, der var på valg, blev genvalgt til Bestyrelsen, som efterfølgende konstituerede sig uden ændringer. Referat af GF og alle andre dokumenter vedr. havnen ses på www.skivesoesporthavn.dk.
Så når du tjekker pris på strøm og dieselolie, så klik lige ind på de andre faneblade bl.a. “dokumenter”, “referater” mm.
Debatten på GF pegede på, at bestyrelsen skal arbejde på en større plan end den, der blev fremlagt for en kommende vaskeplads. Det vil bestyrelsen gerne! Der er allerede taget skridt til at indtænke land- og søsætning af både til vaskeplads, til reparation på land, til transport til og fra vinterplads osv. Bestyrelsen vil bruge foråret til at forme projektet og inddrage eventuelle samarbejdspartnere og fremlægge et konkret projekt senest næste generalforsamling i 2026.
På Generalforsamlingen blev der spurgt til en tidligere bevilling på 250.000 kr (ref fra Generalforsamlingen 28. september 2021) som handlede om forskønnelse af daværende bro 5.
Bestyrelsen kan oplyse, at den ikke er brugt og ikke kommer i brug før ejer- og brugerforhold er afklaret.
“De grønne både” skæmmer havnen! Bestyrelsen og havnefogederne vil kontakte ejerne af “grønne både”. De grønne både er karakteriseret ved at være ringe vedligeholdt og ikke passende tilset af ejerne. Grønne alger og andet skidt har erobret bådene. Havnefogederne har endog tømt en af dem for vand, fordi den var ved at synke og monteret fortøjninger på andre, fordi de gamle var blevet trætte og møre. Nogle både er helt eller delvist belagt med presenninger af dårlig kvalitet, ofte hullede og grimme. Ejerne af enkelte af “de grønne både” har ikke betalt for pladsleje 2025 på trods af adskillige rykkere. Der arbejders med en plan for, hvordan ejerne af disse både kan hjælpes til bedre vedligehold, alternativt sælge eller helt fjerne bådene fra havnen.
Ordensreglement for Skive Søsports Havn er vedtaget af Trafikstyrelsen og træder i kraft 23. april 2025. Ordensreglementet ses på Skive Søsports Havns hjemmeside og kan udleveres på havnekontoret.
Bestyrelsen ønsker alle et godt forår, en god sommer og sikker sejlads.